Hvad er SEO? SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization, som på dansk betyder søgemaskineoptimering. Hvis man har en hjemmeside og gerne vil være synlig på Google, så er det vigtigt at arbejde med SEO.
Hjælp til søgemaskineoptimering
Forestil dig at du mangler en opskrift på lasagne. Så går du ind på Google og skriver ‘lasagne’ eller måske ‘lasagne opskrift’ i søgefeltet og klikker på ‘søg’. Så får du en hel masse resultater frem på lasagne opskrifter, som du skal navigere rundt i.
Jeg vil næsten vædde med, at du klikker dig ind på en af de første 3. Som minimum vælger du en opskrift fra den første side. Det er ikke helt tilfældigt, at de lasagne opskrifter ligger på den første sidde eller endda ligger som nr 1, 2 eller 3 på Google.
De resultater du ser har arbejdet med deres SEO netop sådan, at når du søger efter en lasagne opskrift, så skal du finde deres hjemmeside og opskrift. Helt konkret har de sikkert skrevet ordene ‘lasagne’, ‘lasagne opskrift’ og et tredje relateret søgeord ind i den tekst.
Så hvorfor er SEO vigtigt? Jamen det er det fordi, at du kan få kunderne til at komme til dig via Google søgninger, i stedet for at du skal opsøge dem.
Hvor lang tid tager det for SEO at virke?
Hvis du leder efter et quick fix til din hjemmeside for at få mere trafik, så er SEO ikke vejen du skal gå. SEO er noget, som du kan arbejde med på længere sigt. Det kan godt tage lang tid fra, at du udgiver et indlæg eller anden tekst på din hjemmeside, til at den begynder at rangere godt på Google.
Der er også nogle gange, hvor du kan være heldig, at dit nye indlæg begynder at rangere efter en måned eller to. Dog siger man ofte, at det kan tage alt fra 3-12 måneder, før at SEO begynder at “virke”.
Her er det vigtigt for mig at sige, at bare fordi at man har lavet en tekst, der opfylder alle kravene til en god SEO tekst, så betyder det ikke, at den kommer til at klare sig godt. Det er ret brutalt, men det er endnu engang sådan, at sandheden er. Hemmeligheden er altså at blive ved med at lave content af høj kvalitet, som Google kan lide.
Vil du have hjælp til dine SEO tekster? Så lad mig skrive dem for dig. Du kan nemlig godt lade andre skrive dine SEO tekster. Kontakt mig gerne på kontakt@amaliebennerkommunikation.dk