Bliv klogere på hvem jeg er
Mit navn er Amalie, jeg er 26 år gammel, og jeg bor i København NV sammen med min kæreste Andreas. Jeg har været selvstændig siden sommeren 2022, og jeg er så glad for, at jeg tog springet om at være selvstændig.
Jeg har en kandidat i kommunikation, så det med at kommunikere til en bestemt målgruppe har jeg helt styr på. Udover det har jeg siden starten af 2019 arbejdet med SEO, så i skrivende stund har jeg 5 års praktisk erfaring med SEO.
SEO er noget, der ikke som sådan er en uddannelse. Det er muligt at tage enkelte fag om det, men ellers er det noget, man lærer ved at sidde med hænderne i det. Og det er lige præcis, det jeg har gjort.
Mit arbejde med SEO startede i et studiejob, hvor jeg skrev en masse (!!!) SEO tekster hver uge. Og det blev jeg bidt af. Jeg elskede måden at finde de helt rette søgeord og implementere dem på den rette måde. Og det er noget, jeg stadig elsker!
Udover at elske at skrive så er jeg særligt glad for at gå tur med en god podcast i ørerne og bare lukke alt andet ude. Jeg bruger også en del tid (måske for meget tid?) på de sociale medier, der er blevet en lille hobby for mig.